Vis kunstner
24. Bornholm, Ibsker
20-05-2011
Optegnet 1973, indtaleren født 1906.
Det er ikke kun dialekten der historisk set rummer gamle træk. Også erindringsstoffet går langt tilbage, i hvert fald i denne tekst hvor udgangspunktet er en beretning om “Ligstenen” der ligger ved vejen mellem Klinteby og Kodal.
Hvordan ser man, at teksten er fra Bornholm?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
| 1 | de: sån inj sto:r flâ:ðer ste:n dænj e tre: gånga | |
| (Ligstenen) det er sådan en stor, flad sten, den er tre gange | ||
| 2 | så sto:r såm bo:reð hæ:r væl – å dænj lidjer ve:r væ:nj såm | |
| så stor som bordet her vel. Og den ligger ved vejen som | ||
| 3 | kåmmer åwwer frå kli:nby å går åwwer imoð ko:dâ:l te: – å | |
| kommer ovre fra Klinteby og går over imod Kodal til. Og | ||
| 4 | dæ:r djik jo alså sawneð i gamla dâ: – får kli:nbybo:rna di | |
| der gik jo altså sagnet i gamle dage – for Klintebyboerne de | ||
| 5 | hø:re me: te ibsker såwn å ibsker tjærke så når di dö: | |
| hørte med til Ibsker sogn og Ibsker Kirke, så når de døde | ||
| 6 | di skolle hâ: bå:ran te ibsker så bâ:r di dænj på sån e | |
| de skulle have båren til Ibsker, så bar de den på sådan et | ||
| 7 | bæ:rinje – å så vi:laða di dæ:r på – på læ:jste:ninj – å så | |
| bærende. Og så hvilede de dér på – på Ligstenen. Og så | ||
| 8 | hâ:ð di jo mâ:ð i kårrinj – brænjevinsflasker me: | |
| havde de jo mad i kurven – brændevinsflasker med, | ||
| 9 | sæfølli – di skolle hâ dåm en sy:p å stårtja dåm | |
| selvfølgelig. De skulle jo have dem en sup at styrke dem | ||
| 10 | på: å så vâ:ngkaðð di vi:ðera får di måtte jo ente sætta | |
| på. Og så vankede de videre, for de måtte jo inte sætte | ||
| 11 | tji:stan på jo:ren .. | |
| kisten på jorden. - | ||
| Man kunne jo tro at de underjordiske holdt til på de steder. - | ||
| 12 | ja: så – de djo:re di – di gamla di tro:de jo på de dær såm ja | |
| Ja så – det gjorde de, de gamle troede på det der, som – ja | ||
| 13 | de djo:re di – å de rakkarinj hanj bo:de jo alti dæru:de | |
| det gjorde de. Og det – rakkeren han boede jo altid derude. | ||
| 14 | - de va jo hannem såm flå:ðe di sæ:ldö: kra:jturn å | |
| Det var jo ham som flåede de selvdøde kreaturerne og | ||
| 15 | slajtaða hæsta (å) sâ:n nâ:ð – hanj måtte jo ente bo: på | |
| slagtede heste (og) sådan noget – han måtte jo inte bo på | ||
| 16 | injma:rken hanj skolle bo: på lønginj – hanj haððe sånnen | |
| indmarken, han skulle bo på lyngen. Han havde sådan en | ||
| 17 | gammel lønghy:ta dæ:ru:de – fâr hanj kunje hâwsa-eð sâ: | |
| gammel lynghytte derude. Far han kunne huske det, sagde | ||
| 18 | hanj – veste vår hanj haððe bo:(t) – å – så når hanj djik te | |
| han – vidste hvor han havde boet. Og – så når han gik til | ||
| 19 | alters så måtte hanj ente drekka – få dænj gånginj dråk di | |
| alters, så måtte han inte drikke – for den gangen drak de | ||
| 20 | jo (idå:) samma bæ:gereð al:je jo mæn ha:nj skolle drekka | |
| jo (udaf) samme bægeret alle jo, men han skulle drikke | ||
| 21 | u:ð a fo:dinj på bæ:gereð – hanj måtte ente drekka på de | |
| udaf foden på bægeret – han måtte inte drikke på det | ||
| 22 | dæ:r hanj va: jo - | |
| der, han var jo | ||
| - (uren). | ||
| 23 | - ja hanj va ure:n ja – så nâ:r hanj kåm te swâ:nika | |
| - Ja, han var uren, ja. Så når [dvs da] han kom til Svaneke | ||
| 24 | inj gång å skolle hanla – så – å dænj gånginj fitj di jo | |
| en gang og skulle handle – så – og den gangen fik de jo | ||
| 25 | djærn alti en snaps når di kåm inj te tjøma:nj (å) | |
| gerne altid en snaps når de kom ind til købmanden (og) | ||
| 26 | skulle hanla jo: – så kåm jo dænj dæ:r – sån – rakkarinj âw | |
| skulle handle jo. Så kom jo den der – sådan rakkeren óg | ||
| 27 | ja – å så – va di sjæ:njte jo bâ:ra i de samma glâ:zeð | |
| ja – og så – hvad, de skænkede jo bare i det samme glasset | ||
| 28 | te a:ljesammena jo: – å så – ha:nj fitj jo en sy:p å då skol(le) | |
| til allesammen jo. Og så – han fik jo en sup, og så skulle | ||
| 29 | dænj næsta hâ: – dæfå sâ hanj så: jâ skal væl få dæ:wlinj | |
| den næste have. Derfor sagde han så: “Jeg skal da for dælen | ||
| 30 | itje drekka idå de glâ:zeð såm hanj ha dråkkeð idå: | |
| ikke drikke udaf det glasset som han har drukket udaf”.Lydskrift: : = længde, fx sto:r â = “mørkt” a, fx bâ:r, dâ: ð = “blødt d”, fx mâ:ð z = stemt s fx. glâ:zeð |
