gå’n får fræmmed fålk, å min mow’r hon past jo
(fiske)garn for fremmede folk, og min mor hun passede jo

så mi få’s gå’n – så de gik jo gåt dæj’ gang’ – mæn min
så min fars garn. Så det gik jo godt dengang. Men min

få’r haj war jo mejed fatte, så wi sku jo tjæ:n … uj’ å
far han var jo meget fattig, så vi skulle jo tjene … ud at

tjæ:n ålj sam’mel får å fo nå:d te fø:en – mæn så … da
tjene alle sammen for at få noget til føden. Men så … da

wi blew let gamler, så blew min mow’r sy’ch, å så war ed
vi blev lidt ældre, så blev min mor syg, og så var det

mæ, dæ sku pas de he:le, får … a had gåt nåk
mig, der skulle passe det hele, for … jeg havde godt nok

hat en sester, mæn hon war dej’ – å så skul a ette
haft en søster, men hun var død. Og så skulle jeg ikke

ræn te fo’r, mæn næ’r a gik te fo’r, så skul a ette
rende til får (1), men når jeg gik til får (1), så skulle jeg ikke

ha låw te å go’, ujjen a sku ha med benjtöw’ mæ
have lov til at gå, uden jeg skulle have mit bindetøj (2) med

mæ, får hæljes så war æd jo ga’lt – å wi sku sammel
mig, for ellers så var det jo galt. Og vi skulle samle

mog, kow’gednenger får å ha mæ him’ te brænjsel, får …
mæg, kogødninger (3) for at have med hjem til brændsel, for

dær war jo ette komfu’r hæljer så’nt nå:d, få de wi ha:d
… der var jo ikke komfur eller sådan noget, fordi vi havde

jo en gruww mæ i trefud, å dæ’r onjernejjen dæ’r fy:red di
jo en grue med en trefod, og der underneden der fyrede de

mæ åljt de gammel skram’mel, dæ war
med alt det gamle skrammel, der var.

(1) dvs. passe får, være fårehyrde
(2) dvs. strikketøj
(3) dvs. kokager, kokasser